Hvad er sommereksem hos heste? Behandling med HypoClean

Hvad er sommereksem hos heste? Behandling med HypoClean

Her kan du læse mere om hvad der forårsager sommereksem, hvad sommereksem er og ikke mindst hvordan du kan forebygge og forhindre sommereksem i at opstå hos din hest.

 

Hvad er sommereksem?

Sommereksem er en kløende hudlidelse, der skyldes insektstik fra mitter, men også hestebremser, spyfluer og staldfluer. Heste på sommergræs er særligt udsatte, men lidelsen kan forekomme hos alle heste hele sommeren, men er specielt udtalt i maj og september. Det er en udtalt lidelse hos islandske heste og ponyer, men alle hesteracer kan angribes.

 

Smitter sommereksem?

Hestene reagerer med en allergisk reaktion overfor mittens spyt. Hudforandringerne ved manke, ryg og halerod svarer til en bestemt mittes (Culicoides pulicaris) foretrukne placering på hesten. Det er typisk, at ikke alle heste i samme fold er angrebet, og det kan ikke smitte fra hest til hest.

 

Hvad er symptomerne på sommereksem?
  • Hudforandringer i man og hale især, men også ryg og bug angribes.
  • Rødme og dannelse af små væskefyldte blærer.
  • Væskende eksem, med udsivning af serum, der tørrer ind til gullige skorper.
  • Intens kløe.
  • Hesten gnubber manke og hale så hårene slides af, og huden irriteres yderligere.
  • Der kan opstå dybe sår på de angrebne områder.

 

Hvordan behandles det?

Lidelsen er udløst af mitteangreb, så hestene skal så vidt muligt fjernes fra mitterne. Nogle lokaliteter er særligt plaget af mitter. Dette er specielt lave fugtige områder med kratbevoksning. Mitterne er mest aktive i skumringen og ved daggry, så der er god effekt af at trække hestene på stald sidst på dagen og lukke dem ud igen senere på formiddagen. De lokale hudforandringer kan behandles med vask i medicinsk shampoo og påførsel af plejeprodukter, heriblandt HypoClean.

 

Hvordan forhindrer du det?

Træk hesten på stald sidst på eftermiddagen og luk den ud igen næste dag opad formiddagen. Hvis din hest er plaget af sommereksem på en bestemt fold, kan du have god effekt af at flytte den til en fold i et åbent og luftigt område. Eller et helt andet opstaldningssted. Det er desuden også en god ide at holde den på stald om natten specielt i maj og september måned. Der synes at opstå en vis form for immunitet, således at heste, der har været hårdt ramt af sygdommen, med tiden får svagere symptomer.

Læs også

Se alle
Sådan holder du din håndsæbe fri for bakterier!

Sådan holder du din håndsæbe fri for bakterier!

Håndsæbe er en vigtig del af vores daglige hygiejnerutiner, men vi glemmer ofte, at sæbedispenseren selv også kan blive en kilde til bakterier. Selvom det kan virke som en lille ting, kan ophobning...

Alternativer til engangsprodukter: Reducer miljøaftrykket

Alternativer til engangsprodukter: Reducer miljøaftrykket

I takt med, at verden bliver mere opmærksom på miljøpåvirkningen af vores daglige vaner, bliver det afgørende at overveje, hvordan vi kan reducere brugen af engangsprodukter. I dette blogindlæg vi...

Guide til sikker madlavning i storkøkkener

Guide til sikker madlavning i storkøkkener

At opretholde en høj hygiejnestandard i et storkøkken er afgørende for at sikre fødevaresikkerhed og forhindre fødevarebårne sygdomme. Bakterier som Campylobacter og Salmonella kan hurtigt sprede ...