Hvad er sur stråle hos heste? Behandling med HypoClean

Hvad er sur stråle hos heste? Behandling med HypoClean

Her kan du læse mere om hvad der forårsager sur stråle, hvad sur stråle er og ikke mindst hvordan du kan forebygge og forhindre sur stråle i at opstå hos din hest.

 

Hvad er sur stråle?

Sur stråle er en bakteriel svampeinfektion som æder sig ind i hornet, typisk i strålen, og får hornet til at rådne. Det lugter surt og strålen er ofte sort og smuldrer en anelse i det angrebne område. Hesten er ofte øm, alt afhængig af hvor dybt rådet går. Hvis du trykker ind i området, vil hesten ofte hive benet til sig på grund af smerte. Hesten kan blive halt af sur stråle. Den ansvarlige mikroorganisme er Spherophorus neaophorus, som nedbryder strålens væv, så der er et sortbrunt flåd på overfladen af hovens stråle.

 

Hvad er symptomerne på sur stråle?
  • Hesten er ofte urent gående.
  • Der er en karakteristisk sur lugt fra hoven.
  • Forrådnelsen starter oftest i strålekløften og breder sig derefter ud over hele stråle.
  • Hornet er sortfarvet, ildelugtende og i opløsning.
  • Den nederste del af benet kan hæve som følge af en bakteriel infektion.
  • Der kan opstå betændelse i læderhuden, hvorved en hovbyld kan opstå.

 

Hvorfor får heste sur stråle?

Heste får sur stråle, fordi de er opstaldet fugtigt og uhygiejnisk, idet våd dybstrøelse pakkes i hoven og forhindrer strålen i at få luft - hvilket øger risikoen for inficering. Sur stråle kan også opstå på fold, hvis der er for fugtigt eller mudret. Sur stråle kan også opstå som følge af manglende beskæring f.eks. ved lange forvoksede hove, idet heste med forsnævrede eller forvoksede hove er mere modtagelige for sur stråle.

 

Hvordan kan du forhindre din hest i at få sur stråle?
  • Regelmæssig beskæring af hovene.
  • Daglig udrensning af hoven med Hypoclean.
  • Opstaldning i tørre og velstrøede omgivelser.

 

Sur stråle florerer

Sur stråle florerer især, hvor heste går på et begrænset areal under uhygiejniske forhold. En hest, der er udsat for “rent” mudder, der er mere eller mindre fri for gødning og urin er ikke særlig tilbøjelig til at udvikle sur stråle, mens en hest der står i urin-gennemblødt strøelse det meste af dagen er en oplagt kandidat til at få sur stråle.

Læs også

Se alle
Sådan holder du din håndsæbe fri for bakterier!

Sådan holder du din håndsæbe fri for bakterier!

Håndsæbe er en vigtig del af vores daglige hygiejnerutiner, men vi glemmer ofte, at sæbedispenseren selv også kan blive en kilde til bakterier. Selvom det kan virke som en lille ting, kan ophobning...

Alternativer til engangsprodukter: Reducer miljøaftrykket

Alternativer til engangsprodukter: Reducer miljøaftrykket

I takt med, at verden bliver mere opmærksom på miljøpåvirkningen af vores daglige vaner, bliver det afgørende at overveje, hvordan vi kan reducere brugen af engangsprodukter. I dette blogindlæg vi...

Guide til sikker madlavning i storkøkkener

Guide til sikker madlavning i storkøkkener

At opretholde en høj hygiejnestandard i et storkøkken er afgørende for at sikre fødevaresikkerhed og forhindre fødevarebårne sygdomme. Bakterier som Campylobacter og Salmonella kan hurtigt sprede ...